Musthop Kurv
Mellisa hudplejehårplejedispenser


Her på siden finder du vores nøje udvalgte shampoo og balsam produkter. Produkterne er udvalgt med fokus på pris og kvalitet. Du er derfor sikret lækre produkter, men uden de skal koste dig en bondegård. Mange af produkterne er produkter, som du ellers kun vil kunne købe hos frisører, dem har vi fået her på shoppen, da vi mener dit hår fortjener den bedste shampoo og balsam. Udover at kigge på vores lækre hårvask produkter, så anbefaler vi et kig på vores produkter til personlig pleje og hårstyling.
 

Hvorfor skal jeg vaske hår?

Det er vigtigt at vaske dit hår løbende af to grunde. Når du vasker dit hår, så fjerner du skidt og urenheder som sidder i hårstråene. Ved at gøre dette, så vil du få mere glansfyldt og flot hår. Derudover så kan du ved hjælp af hårvask pleje din hovedbund og selve håret, så det ikke er slidt og ødelagt.

Hvor ofte skal man vaske hår?

Det kan være fristende at vaske sit hår dagligt, da det bliver flot og lækkert efterfølgende. Det anbefales dog ikke, at du vasker dit hår oftere end 2-3 gange om ugen. Når du vasker dit hår, så fjerner du det fedtholdige, olielignende talg, som sendes op gennem hovedbunden. Talgens formål er at beskytte hovedbunden, og hvis det vaskes væk for ofte, så kan du risikere tør hud eller revner.

Skyl dit hår med vand
De fleste går i bad hver dag, da det både er forfriskende, men også fjerner lugt og skidt. Hvis du gør dette, så kan du nøjes med at skylle dit hår med vand. På den måde så fjerner du ikke det naturlige talg på samme måde, som hvis du bruger shampoo eller balsam. Det kan dog være nødvendigt at bruge sæbe, hvis det er efter sport eller lignende, hvor du er blevet meget svedig. Sveden kan hurtigt få håret til at lugte.

Undgå fedtet hår efter vask

Hvis du oplever at du har fedtet hår efter at have vasket det, så er du ikke den eneste. Der er mange landet over, som døjer med fedtet hår, selvom de bruger alverdens produkter. Det der er med det, det er, at det ofte er produkternes skyld, at håret bliver fedtet. Dette skyldes, at du vasker det naturlige fedtlag væk for ofte, og derved sender kroppen et signal til talgkirtlerne (hårsækkene) om, at der skal produceres mere talg. Når hovedbunden så begynder at producere mere talg, så vil du opleve at dit hår er mere fedtet.

Hårvask med eddike - Er det smart?

Der er et gammelt husmorråd, som siger, at man kan vaske sit hår med eddike for at få blødt og glansfuldt hår. Hvilket i og for sig også er rigtigt nok. Det anbefales dog ikke, at du går ud og bruger eddike som shampoo eller balsam. Tværtimod, så kan du bruge eddike efter du har vasket dit hår med sæberne. Eddike fungerer nemlig som en kalkfjerner, som kan fjerne dele af det kalk, som vi har i vandet i Danmark.

Sådan vasker du dit hår med eddike
Hvis du vil prøve at vaske dit hår med eddike, så skal du først og fremmest vaske dit hår med shampoo og evt. også balsam. Det skal du, for at fjerne urenheder og andet, så dit hår er flot og nyvasket, inden eddiken skal bruges. Efter vask med shampoo og balsam, så skal du lave en eddikeblanding, som består af halv del vand og halv del eddike. Denne blanding skal efterfølgende i håret, hvor den skal have lov at sidde i et par minutter. Efter minutterne er gået, så kan du vaske den ud.